x
f
x
f
f
f
f

Jalapeño is med lime og mynte

1t 20min

medium

serves 4

"Når der skal fart på isen!"

Fremgangsmetode

Okay, hæng lige på, for det her er vildt!
Hjemmelavet vaniljeflødeis af den helt cremede slags, spækket med smag af jalapeño chili, lime og mynte. WHAT?!

Yes, du læste rigtigt!
Denne is er den helt perfekte blanding mellem gal og genial – den søde, cremede is med et syrligt twist af lime, et frisk skud mynte og til at toppe det hele af – CHILI! Yes, chili i is… Du tænker nok at det er mere galt end genialt, men giv det en chance. Det giver en fuldstændig ny smagsoplevelse og bare rolig, du bestemmer jo selv hvor spicy den skal være 😉

Har vi fanget din interesse? Det håber vi… Vi var selv skeptiske, men resultatet blev vanvittigt godt, så det her er nu én af vores nye yndlingsdesserter!

Men is er selvfølgelig ikke nok i sig selv. Heller ikke selvom den er crazy. Der skal mere til!
Hvad med om isen blev serveret på en kæmpe nacho og overhældt med ananas salsa? JA TAK!
Den store nacho er super nem at lave, og giver desserten et sprødt element, og den let spicy men super søde ananas salsa fra Vera Mexicana giver det sidste søde pift og dybde til dessertens smag.

Her er vi ude i noget dine sofa-kammerater ikke lige forventer! Og noget der kan vække dem op fra selv den mest kedelige kamp i TV. Ingen sport ender 0-0 med denne dessert – for den er en vinder i sig selv 😉

No Reviews

Ingredienser

Antal serveringer
4 dl Piskefløde
6 stk Æggeblommer
125 g Rørsukker
4 dl Sødmælk
1 stk Vaniljestang
1 dl Limesaft
2 spsk Frisk Mynte
3 stk Friske Jalapenos
2 tsk Frugtfarve (grøn)
4 stk Tortillas

Fremgangsmåde

1.

Vanilje

Flæk vaniljestangen på langs og skrab kornene ud. Put kornene i en lille skål og gem de tomme stænger.
Mark as complete
2.

Fløde blanding

Bland sødmælk og pisekefløde i en gryde og læg de tomme vaniljestænger i. Varm op til kogepunktet og sluk for blusset.
Mark as complete
3.

Æggeblanding

Hæld æggeblommer i en skål og bland vaniljekorn og sukker i. Pisk til massen bliver hvidlig og vanilje og sukker er fordelt jævnt.
Mark as complete
4.

Bland ismassen

Bland langsomt den varme blanding af mælk og fløde i æggemassen, mens du pisker. Pisk til ingredienserne er blandet helt sammen.
Mark as complete
5.

Varm ismassen op

Hæld nu blandingen tilbage i gryden og varm den op til 85 grader celcius. Massen bliver en smule mere tyk i konsistensen, men stadig flydende. Sæt herefter massen til køl, evt. i køleskabet, og køl den ned til stuetemperatur eller koldere.
Mark as complete
6.

Sæt fut i smagen!

Blend jalapeños, limesaft og mynte til en fin puré. Tilsæt til sidst farvestof, hvis du vil have en flot grøn is.
Mark as complete
7.

Smag isblandingen til

Tilsæt den grønne chili-lime-mynte puré lidt ad gangen til ismassen. Smag til - den skal være let syrlig men samtidig sød, have et behageligt kick fra chilien og et diskret friskt pift af mynte.
Mark as complete
8.

Lav is!

Har du en ismaskine? Fedt! Så hælder du bare blandingen i maskinen og trykker "start"! Har du ikke en ismaskine? Så er det måske tid til at købe en? ;) Ellers kan du sætte massen i fryseren og med jævne mellemrum (f.eks. hver ½ time), tage den ud og røre den rundt.
Mark as complete
9.

Kæmpe nachos!

Det her kan næsten ikke være nemmere! Køb majs tortillaer og skær dem i store trekanter. Steg dem i en dyb pande i ca. 2 cm neutral olie, til de er sprøde og gyldne.
Mark as complete
10.

Anret og server!

Læg en kæmpe nacho på en tallerken. Læg kugler af is ovenpå og top desserten med frisk mynte og ananas salsa - vi kan varmt anbefale den fra Vera Mexicana! Så er det bare om at overraske og imponere dine gæster!
Mark as complete
11.

SPIS IS! :D

Tro os - selvom isen er lidt spicy, så er smagen stærkt vanedannende, så hvis ikke vi tager meget fejl, ender du med at gå tilbage til fryseren igen ;) Og her er en is som både er sjov at lave, som du ikke kan købe nogle steder!
Mark as complete

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This error message is only visible to WordPress admins

Error: No feed found.

Please go to the Instagram Feed settings page to create a feed.